KAPITEL 4 - DIAGNOSTIK

Citater fra læger til kvinder med hårtab – i nogle tilfælde uden foregående/grundig undersøgelse:

• Det er nok bare diffust hårtab.
• Prøv fiskepiller eller biotin. 
• Kom tilbage, når du har bare pletter.
• Så slemt er det ikke.
• Du har jo trods alt hår på hovedet. 
• Så er det da heldigt, at du har lidt krøller, for så ser det da stadig ud af noget.
• Tag dog dit tørklæde af!
• Andre har mistet alt hår, det har du trods alt ikke.
• Det er jo bare hår.
• Der kan ikke gøres noget, og dine tal fra blodprøverne er fine. Vi afslutter din sag.
• Du kan altid prøve Regaine Forte.
• Der er ikke meget at gøre.
• Jeg kan ikke hjælpe dig, så længe du går med tørklæde.
• Der kan være flere grunde, og det er umuligt at finde ud af.
• Jamen, det plejer at gå over igen.

Det er forskelligt, hvordan kvinder (og mænd) reagerer, når håret begynder at tynde ud. Nogle taler om det med deres frisør, mens andre selv opdager det og håber, at ingen i deres omgivelser lægger mærke til det. For en kvinde med hårtab vil den første reaktion typisk være at gå ud og købe vitaminpiller eller hårserummer. Nogle afsøger internettet eller onlinefora på sociale medier for at blive klogere, og andre spørger deres omgivelser til råds. Der går gerne en del tid, før kvinder med hårtab kontakter deres læge (medmindre hårtabet er akut).

I artiklen ”Kvindeligt hårtab – hvad du skal og bør gøre” af professor i dermatologi på Melbourne Universitet, Rodney Sinclair (1) formidles tre gode pointer om kvinders henvendelse til sundhedsvæsenet med deres hårtab:

• Kvinder overdriver meget sjældent deres hårtab. Tværtimod vurderer de ofte, at deres hårtab er mindre alvorligt, end tilfældet er.
• Kvinder venter ofte for længe med at søge hjælp.
• Det første år er altafgørende for at opnå de bedste resultater i det lange løb.

Artiklen står i skarp kontrast til, hvad der synes at være den dominerende holdning i sundhedssystemet, som citaterne i starten af dette kapitel vidner om. Selvom artiklen (og forskningen, der henvises til) primært omhandler arveligt hårtab, er det sandsynligt, at disse pointer også er dækkende for kvinder med andre hårtabsårsager. I artiklen ”En verden designet til mænd” afdækker tre kvinder, i deres prisvindende speciale om kunstig intelligens i sundhedssektoren, kønsmæssige bias, og siger blandt andet følgende om kvinder: ”Før konsultationer havde de på forhånd fundet deres symptomer, og hvad de kunne fejle. Nogle overdrev deres symptomer, og andre havde en ledsager med bare for at blive taget seriøst”.(2)

I det forrige kapitel anbefalede jeg, at man som kvinde medtager en liste over symptomer til lægen, men det forholder sig faktisk sådan, at mange kvinder allerede gør det. Min bedste mandlige ven har flere gange delt med mig, hvor frustreret han er over, at hans kone ikke bliver taget alvorligt hos læger. Og han har beskrevet, hvordan hele energien skifter i lokalet, når han med sine næsten to meter høje krop træder ind for at stå sin kone bi. Et andet eksempel, han har delt med mig, er, at når han og konen ringer til deres sundhedsforsikring med samme krav, får han et ja og hun et nej.

Generelt holder kvinder sig ikke tilbage fra at opsøge sundhedssystemet, men når det gælder hårtab, kan det for nogle forholde sig anderledes. En af årsagerne er den skam, som er knyttet til tab af håret. Kvinder er ikke klar over, at hårtab blandt kvinder er normalt og i de fleste tilfælde kan afhjælpes. En anden årsag til, at kvinder afholder sig fra at kontakte lægen, er, at de ikke ønsker at fremstå hysteriske eller som en belastning for sundhedsvæsenet. En tanke, der ofte slår rod, fordi de instinktivt aner, at et problem, der ”kun” synes kosmetisk, kan virke som et forkælet problem. Og det er ikke uden grund, at de tænker sådan, for når de endelig henvender sig, afspejles samme fordom af lægerne. Baseret på feedbacken fra kvinder i min gruppe, synes de sundhedsfagliges holdning at være, at hårtab i diffus form stort set altid kan forventes at gå i sig selv igen. Det står i skarp kontrast til konklusionerne i videnskabelige studier.

I et stort internationalt studie undersøgte man data fra 22 forskellige klinikker i 15 lande om forskellige hårtabstyper og årsager.(3) I studiet indgik 2.835 patienter, fordelt på 72,7 procent kvinder og 27,3 procent mænd. 57 forskellige former for hårtab blev identificeret, hvoraf 73 procent var ikke-ardannende og 27 procent ardannende. De oftest forekomne hårtabsårsager fordelt på henholdsvis kvinder og mænd så således ud: 

(læs mere i bogen).

_____

(1) Sinclair, R. D. (2015).
(2) Leander, M. (2023).
(3) Vañó-Galván et al. (2019).