
SUNDHEDSPOLITISK TIDSSKRIFT BOGANMELDELSE
Share
"Kvinders hårtab er en kompleks udfordring, som selv de dygtigste læger kæmper med. Alligevel bliver kvinders klager ofte ignoreret i sundhedsvæsnet, understreger forfatteren bag ny bog. Bogen udforsker de mange aspekter af kvinders hårtab, og bogens advarsler mod mirakelkure og nemme løsninger, der markedsføres bredt, er tiltrængte og overbevisende.
(...)
Milovic kritiserer skarpt sundhedsvæsnets manglende viden og interesse for kvinders hårtab, som ofte kan dække over alvorlige fysiske ubalancer, stress eller endda livstruende sygdomme. Endnu mere kritisk er hun over for det private markeds "opportunister" – skønhedsklinikker, hårklinikker, producenter af hårtabsprodukter og selvudnævnte holistiske behandlere – som står klar til at sælge et væld af produkter og behandlinger, herunder ekstrakter, hårserummer, vitaminvingummier og diverse behandlinger og rådgivninger. Ifølge Milovic virker intet af dette, og nogle produkter kan endda forværre problemet. Hendes grundige gennemgang af hårtabsprodukters marketingtricks og falske løfter er sønderlemmende præcis og i den grad god at få forstand af."