Hvor kan man egentlig få professionel hjælp til hårtab?

Hvor kan man egentlig få professionel hjælp til hårtab? Det er et spørgsmål, jeg ofte bliver stillet. Det er også et spørgsmål, jeg i mange år selv har haft.

...

For mange mange år siden kæmpede jeg en brav kamp for at blive henvist til dermatologisk afdeling på et stort universitetshospital. Rygtet var, at dette hospital havde landets bedste og mest erfarne hudlæger, som havde særlig indsigt i hårtab, og jeg ønskede mig så brændende kyndig hjælp til at få mit hårtab diagnosticeret (...og løst!).

9 måneder måtte jeg vente på at komme til på trods af 1 måneds behandlingsgaranti. Meget kom i vejen for at nå frem til venteområdet udenfor hudlægernes kontor på hospitalet. Først havde der været en ventetid på 3 måneder, da jeg var blevet henvist dertil af min læge. Da der ikke havde været længe til, havde jeg fået brev om, at jeg skulle vente yderligere 6 måneder pga. ombygning. Jeg græd mange tårer over at skulle vente så længe. Ville jeg have mere hår tilbage på hovedet til den tid? Det var kapløbet mod tiden og at beholde de sidste lokker, der holdt mig vågen om natten.

I tiden op til jeg endelig skulle forbi disse læger, var jeg blomstret op, sagde mine nærmeste. Hvor dejligt at se mig i så skønt et humør, og at jeg ville med ud i nattelivet, havde de sagt. De vidste ikke, at min nyfundne lyst til socialisering hang sammen med, at jeg troede, jeg snart ville blive hørt og få mit hår tilbage. Jeg delte ikke mit hårtabsproblem med nogen.

Den pågældende morgen var jeg nær kommet for sent til min tid. Jeg var vågnet med feber, og havde det dårligt. I løbet af natten var der faldet ca. en hel meter sne. Det syntes igen at være en stor overraskelse for DSB, at sne kan falde, og togene var enten aflyst eller forsinkede. Hostende og prustende havde jeg kæmpet mig igennem sneen for at nå frem. Det var mange år før corona, og jeg havde ikke i sinde at blive hjemme, og at skulle vente yderligere 9 mdr. på næste tid.

De sad to læger i rummet. Det var kun den ene, der snakkede. Han lagde ud med at fortælle mig, jeg kun havde 5 minutter i alt med dem, fordi de havde mange andre patienter, der skulle til, og jeg skulle derfor skynde mig at fortælle. Jeg blev først forvirret og mundlam, og derefter skyndte jeg mig at prøve at søge informationerne frem i hovedet og sende dem stammende og desperat ud af munden. ”4 minutter”, afbrød han min fortælling om mit hårtab og mine symptomer på kløe og svie i hovedbunden.

Jeg skyndte mig endnu mere og lidt mere stammende at prøve at huske at få de vigtigste detaljer med. ”3 minutter”. Jeg opgav at sige mere. Jeg anede ikke, hvad jeg havde sagt, og om jeg havde fortalt det vigtigste. Klappen gik ned. Det føltes som en eksamenssituation. Jeg følte, jeg sad overfor en af de der ”eksamenscensorer”, hvor man kunne fornemme, vedkommende havde bestemt sig på forhånd for, hvad man skulle have i karakter.

Han kiggede mig kort i hovedbunden, og fortalte mig, at jeg var meget rød og inflammeret i hovedbunden, og at mit hårtab muligvis lignede, at det var arveligt. Jeg protesterede usikkert, for jeg ønskede mig en ordentlig undersøgelse, en sikker diagnose og en klar behandlingsplan. Han mente derimod, at min tid var gået, og at der ikke var noget at gøre. Jeg protesterede.

”Nedtællingslægen” fortalte mig med opgivende mimik, tone og kropssprog om muligheden for at tage en biopsi af 2 små områder i hovedbunden. Men han understregede samtidigt, at det ville efterlade 2 ar, fordi man tager hele hårsække ud ved en biopsi, og der kan derfor ikke længere vokse hår i området. Han talte mig fra undersøgelsen.

Sveden piblede frem, og jeg mærkede feberen igen. Jeg havde hård hjertebanken, og jeg blev mere og mere desperat. 9 måneder havde jeg ventet, blot for at møde den samme form for opgivende og ugidelige sundhedsfagligt professionelle, som jeg havde mødt flere gange før. Han mente, at jeg skulle lære at affinde mig med hårtabet, og at der ikke umiddelbart fandtes yderligere råd eller hjælp at hente. Jeg gik derfra med et fuldstændig knust indre.

....

Idag er jeg taknemmelig for oplevelsen. Nedtællingslægens og en hårkliniks uprofessionelle behandling af mig er årsagen til, at jeg idag har en udgivet bog i hånden om hårtab og kan hjælpe andre med at undgå samme situation. Man behøver ikke længere at kæmpe i 10 til 15 år med en desperat søgen på hjælp eller at udføre tests af diverse produkter på markedet i blinde. Der er meget, man kan gøre i kampen mod hårtab, og der er meget, de sundhedsfaglige kan gøre for at diagnosticere korrekt.

Hvor går man hen for at få hjælp? Og hvordan forbereder man sig til mødet med sådanne læger? Det findes der desværre intet fyldestgørende svar på, da de ofte heller ikke har den fornødne indsigt i hårtab eller ved meget mere end os med problemet. Helt kort er svaret, at man skal starte hos sig selv og vide, hvordan man møder systemet, hvor det er, og får dét ud af det, man har behov for.

Hvordan man kræver sin ret, hvordan man får sit hårtab diagnosticeret korrekt, og hvad løsningerne på de over 50 forskellige årsager er, er alt sammen beskrevet i bogen, som er bygget op som en komplet hårtabsguide inklusivt mødet med sundhedssystemet (også når det er på tværs).

Tak for at læse med.

De kærligste hilsner,
Suzana Milovic