
🫧 “Hvilken shampoo skal jeg vælge mod hårtab?” 🫧
Share
🫧 “Hvilken shampoo skal jeg vælge mod hårtab?” 🫧
Mange spørger mig, hvilken shampoo jeg vil anbefale mod hårtab. Det giver god mening, for vi bombarderes konstant med reklamer, der lover magiske, lange og tykke lokker end genetisk muligt og på ingen tid 🤞🏼
Men når man tænker over det, har vi jo kun shampoo i håret i få sekunder. Den skal godt nok være magisk for at kunne trænge ned i hudens nedre lag og trylle på ingen tid for at modvirke hårtab 🪄🧙🏻♀️
Antallet af hår(tabs)produkter, jeg selv desperat har prøvet, tæller nok over 50…
Billedet her er fra 2013. Det er blot nogle af hår(tabs)produkterne – jeg har prøvet mange både før og siden da. Tjæreshampoo, strudse-et-eller-andet, nogle hårtabsmidler fra Tyskland. You name it – I’ve tried it 🤥💔😢
(Den rette) shampoo kan være fantastisk til at rense hovedbunden, tilføre fugt og pleje håret. Men uanset hvor mange “hårvækst-boostende” ingredienser den indeholder, vil en shampoo alene ikke stoppe eller omvende hårtab, fordi shampoo skylles ud igen efter få sekunder. Der er simpelthen ikke tid nok for shampooen at kunne trænge dybt ned og påvirke de processer, der styrer hårvækst... 🧬
Hvad kan shampoo så gøre?
🫧 Holde din hovedbund sund, hvilket giver de bedste betingelser for et sundt hår.
🫧 Reducere knækkede hårstrå med fugtgivende ingredienser.
🫧 Skåne skrøbeligt hår, hvis man undgår sulfater og hårde kemikalier.
Hårtabsforebyggelse kræver en ordentlig indsats ved at sætte sig ind i sin individuelle situation – og de vane- og livsstilsændringer, der virkelig gør en forskel, kræver indsats.
Men mange af os vil hellere søge efter en nem “mirakelløsning” i form af dyre, men virkningsløse vitaminvingummier, serummer og shampooer, for det kræver ikke noget af os at bruge disse midler og håbe på det bedste. De er nemme, de er ikke forbundet med ubehagelige ændringer, og nogle af dem taler endda til vores nydelse og sanser. Men de afholder os desværre også fra at finde en reel løsning ⚠️
Lad dig ikke narre af smarte marketingløfter fra shampoo-virksomhederne: Hensigten er at genere profit – ikke at informere.
Sund hårvækst starter med viden 💫