Ønskediagnosen for hårtab: Når håbet står i vejen for korrekt behandling

Når vi håber på den nemme forklaring

Det er ikke altid mangel på muligheder, der forhindrer kvinder i at få løst deres hårtab. Ofte er det ønsket om en bestemt diagnose.

Jeg møder ofte mit tidligere jeg i andre kvinder. Den samme søgen efter den “gode” forklaring og den samme modvilje mod at acceptere den, der måske ligger lige for.

At det tog mig over 15 år at finde den løsning, der faktisk virkede, skyldtes ikke kun systemet. Det skyldtes også min egen insisteren på vitaminpiller, serummer og naturlige olier, fordi det var løsninger, der føltes nemme og ufarlige. Jeg ville ikke have en kronisk hårtabslidelse og forholde mig til vedvarende behandling med lægemidler.

Jeg håbede på en midlertidig ubalance. En mangel, der kunne rettes op, så håret vendte tilbage af sig selv. Imens fortsatte hårtabet.

Vitaminmangel er sjældent forklaringen på kronisk hårtab

Mange håber på vitaminmangel som forklaring. Den kan måles og korrigeres, og så kan man forestille sig, at alt falder på plads.

Problemet opstår, når fokuset på for eksempel biotin eller zink bliver så stærkt, at man overser tegnene på noget andet, mens hårtabet fortsætter.

Mangler kan forekomme, men de er sjældent forklaringen på kronisk hårtab. Telogen effluvium udgør omkring 13,5 procent af hårtabstilfælde, mens androgen alopeci står for cirka 35 procent.

Telogen effluvium dækker ikke kun vitaminmangel, men også for eksempel efterfødselshårtab, hormonelle forstyrrelser, sygdom og medicinbivirkninger. Sandsynligheden for, at vedvarende hårtab alene skyldes vitaminmangel, er derfor relativt lille.

Håret følger biologien, ikke håbet

Jeg forstår ønsket. Det er lettere at forholde sig til en mangel end til en kronisk tilstand. Men vores hårtab retter sig ikke efter det, vi håber på. Det følger biologien.

Først når diagnosen er præcis, kan behandlingen blive det.

Kilde: Vaño Galván et al., 2019